Kunstudstilling hos Odd Fellow logerne i Silkeborg

I perioden 10. januar til 1. marts udstiller den lokale kunstner Klaus Becker en række af sine værker i Odd Fellow bygningen på Håndværkervej 6 i Silkeborg.

Der indbydes til fernisering fredag den 10. januar fra kl. 15.00 til 17.00, hvor alle er velkommen til at besøge udstillingen.

Klaus Beckers billedverden er præget af og inspireret af hans opvækst i et okkuperet Berlin, byen der på det tidspunkt endnu var omgivet af en mur. Et indesluttet samfund der var underlagt besættelsesmagternes goodwill. At rive sig løs fra denne verden er en stadig tilbagevendende proces for Klaus Becker, og det er måske i virkeligheden denne proces der ubevidst kommer til udtryk i mange af hans billeder.

 

KlausBecker1

Medlemsområde

Log på med dit medlemsnr og adgangskode.